Kan du mærke hvor stor den udfordring lige vil blive ? Kan du mærke hvordan din hjerne begynder at finde undskyldningerne frem, for hvorfor det slet ikke kan lade sig gøre, og fortæller dig hvordan du har fortjent…. Og hvor kedeligt det vil blive og DU vil blive og det vil du i hvert fald ikke være.
Min første sommer uden sukker
Sidste års
sommerferie var den første sommerferie, hvor jeg havde besluttet at jeg VILLE
være sukkerfri. Det skulle være udgangspunktet.
Jeg kunne mærke med mig selv at det var en stor beslutning. Selv om jeg via min
uddannelse og behandling i Sverige både havde set mit resultat i diagnoseredskabet SUGAR, havde lært om hvad tegnene
var og havde kæmpet i utallige år med en følelse af at der var noget galt med
mig, og var blevet hjulpet af at spise sukker- og kornfrit, så ville min hjerne
alligevel ikke rigtig acceptere at jeg var sukkerafhængig.
Min hjerne havde ikke helt opgivet at forhandle. ”Måske, forslog den, behøver det ikke at være en beslutning, der gælder for altid. Måske kan vi engang imellem, i særlige situationer….Måske er jeg heller ikke rigtig sukkerafhængig, eller måske er jeg en af de sukkerafhængige som godt kan spise lidt sukker” yeah, right !
Behov for ærlighed
Jeg
arbejdede meget med at holde fast i ærligheden overfor mig selv. Den RÅ
ærlighed.
Passe det du tænker ? Er det rigtigt, plejer du at kunne spise bare lidt,
engang imellem ?
Sandheden var jo, at ja en gang imellem kunne jeg spise bare lidt. Resten af
tiden kunne jeg slet ikke styre det. Sandheden var jo også at det var blevet
værre.
Det havde ikke altid været sådan at jeg engang imellem spiste udenfor kontrol.
Det var det blevet, umærkeligt. Nu var det sådan, at det var engang imellem at
jeg havde kontrol.
Så at blive sukkerfri, at leve sukkerfrit var den helt rigtige beslutning for mig.
Sukker i alt
Men det er ikke en beslutning, som rent praktisk er nem at føre ud i livet. Det er ikke let, når man ikke er hjemme hos sig selv at være sikker på at der ikke er sukker i det man får serveret eller det man kan købe. Jeg har læst at 70 % af den mad vi kan købe er tilsat sukker !!! Så at leve sukkerfrit kræver at man er opmærksom og fremme i skoene. Det kræver at man læser ingredienslister, at man bider al skam i sig og spørger, er der sukker i ?
Og min hjerne (mit belønningscenter), som jo faktisk helst ville holde fast i sukkeret tilbød mig mange tanker så som, ”Lad være med at være pinlig. De griner af dig. Det er da lige meget, du har ferie, nyd det. Se på de andre, de spiser da bare, det kan du da også.”
Jeg kom nogenlunde sukkerfri igennem sommerferien sidste år. Og det gjorde min mand også. Selvom jeg synes, at det var synd for ham/træls for ham at han skulle spise sukker selv 😊 – ren omtanke for ham.
Den kommende ferie
Nu nærmer ferien sig igen. Jeg gør mig stadig nogle tanker om det. Men det er nogle andre. Jeg ved at det kan lade sig gøre, og jeg ved at min mand ikke keder sig ved at spise selv, og ikke bliver ked af at jeg ikke spiser sukker.
God sommer.
