Det er vigtig at slå fast at der ER forskel, stor forskel.
Alle har ikke en sukkerafhængighed og alle bliver ikke sukkerafhængige.
Så her vil jeg prøve at beskrive forskellen. For overskuelighedens skyld deler jeg op i tre grupper:
- socialt brug.
- skadeligt brug.
- afhængighed.
Inden jeg dykker længere ned i det vil jeg lige gøre dig opmærksom på hvad jeg faktisk mener når jeg snakker om sukker. Sukker er meget mere end det hvide sukker i sukkerskålen. Når jeg snakker om sukker så er det alt det, som kroppen omdanner til sukker (glucose), når den nedbryder det vi spiser. Det vil sige at det er slik, kager, chips (det vidste du sikkert godt), men det er også pizza, pasta, ris, kartofler og brød.
Med det på plads, hvad sukker er, så lad os skynde os videre til forskellen på de 3 forskellige typer brug.
Hvad er socialt brug ?
De mennesker som har det jeg kalder et socialt brug kan uden problemer spise sukker og stivelsesholdig mad. De har du ingen problemer med sukker. De spiser det bare næsten aldrig. De har ikke lyst til sukker og stivelsesholdig mad. Det siger dem ikke noget (!). Der kan gå længe imellem at de spiser det.
Måske har du mødt dem til fester eller lignende, hvor de tager én bid af desserten og derefter skubber den væk og siger, pyhhh jeg kan ikke mere (!)
( Jeg skal jo tage mig sammen for ikke at række over og sige så tager jeg den :))
Det er de her mennesker vi gerne vil ligne og spise som.
Hvad er skadeligt brug ?
Et skadeligt brug er når man egentlig spiser for meget sukker i forhold til hvad der er godt for ens helbred på lang sigt. Det kan være i perioder (jul, ferie e.a) eller generelt hen over ugerne.
Er du i denne gruppe så kan du også bestemme dig til at stoppe i lange perioder. Du kan alene ved hjælp af viljestyrke eller motivation holde op, og gennemføre det. Du har ingen problemer med sødemidler (det giver dig ikke nogen sukkertrang efterfølgende).
Er du i denne gruppe så kan du med fordel benytte dig af de tips og ideer som findes i blade og på nettet, som f.eks. 7 trin til at få styr på din sukkertrang, eller dem der skriver om at sukkerafhængighed ikke findes, det er bare dårlige vaner.
Hvad er afhængighed ?
Afhængighed er noget helt andet. Afhængighed er en sygdom, der sidder i hjernen. Din hjernes belønningscenter reagerer anderledes end andre menneskers belønningscenter gør. Den reagerer hurtigere og kraftigere.
Det med fører en følelse af besathed, en følelse af at miste kontrol. Viljestyrke i sig selv har ingen effekt. Det betyder også at vi fortsætter med at spise på trods af at det får/ har store konsekvenser for os
Vi har ikke en stop knap. Vi har en hjerne som vil ha mere og mere, selv om vi samtidig tænker, jeg burde stoppe, jeg burde lade være. Det bliver svært at kontrollere. Man oplever sig magtesløs, man bliver fortvivlet. Man får måske besked om fra lægen at man skal tabe sig for at bedre de sygdomme man har fået, og alligevel fortsætter man.
Hjernen og afhængighed.
Herunder er et scanningsbillede af 2 forskellige hjerner. Èn med og èn uden afhængighed.
Billedet er lånt fra Bitten Jonssons bog, Sockerbomben 3.0
Billedet til højre viser den reaktion der kommer i hjernen på sukkerindtag hos en person som ikke har en afhængighed. Billedet til venstre viser hjernens reaktions på sukker hos en der har en sukkerafhængighed.
Som du kan se er der stor forskel på de to billeder. Hos mennesker med en sukkerafhængighed kan reaktionen være op til 100 gange højere end hos mennesker, der ikke har en sukkerafhængighed.
Her kan man se at en afhængighed er noget helt andet end et skadeligt brug, som er vaner.
Man kan bryde vanerne enten med forskellige kure eller på egen hånd.
Ved afhængighed har man brug for hjælp. Man har brug for den rigtige viden og kundskab, de rigtige redskaber og værktøjer.
Manglende viden om sukkerafhængighed.
Jeg vil tage udgangspunkt i et nyhedsbrev jeg fik forleden. Nyhedsbrevet er fra er en rimelig kendt ernæringsterapeut. Jeg har ikke et ønske om at hænge denne person ud, men bruger bare hendes nyhedsbrev til at beskrive den viden eller rettere den viden som mangler i Danmark.
Mange kender til, at de andre afhængigheder er sygdomme, men meget få ved at sukkerafhængighed overhovedet findes. Og næsten ingen ved at der er forskel på et skadeligt brug og en afhængighed – hverken læger eller ernæringsterapeuter ved det.
Hun skrev i nyhedsbrevet: Er du en af de mange som kæmper med sukker? Ved du at sukker kan være lige så vanedannende som alkohol og stoffer ?
Her blev jeg glad og overrasket – hvor godt, at det går op for flere at sukker er afhængighedsskabende.
Sukkertrang
Så skrev hun : den gode nyhed at det er fuldstændig muligt at gøre noget ved sukkertrangen.
Nu begyndte jeg at blive lidt urolig, hvad mener hun, hvad snakker hun om? Snakker hun om afhængighed eller snakker hun sukkertrang?
Jeg læste videre og nu kom der rigtig meget super god information om kost, virkelig kvalitetsindhold.
Lidt sukker skader ingen ?
Lidt længere nede skrev hun så noget interessant : Lidt sukker skader ingen.
Ingen ? Mig skader det. Jeg har en afhængighed på sammen niveau som en der er afhængig af alkohol eller stoffer. Så det er jo ligesom at sige at lidt alkohol skader ingen, eller lidt heroin skader ingen. Så den her person ved ikke, selv om hun starter med at skrive om afhængighed, så ved hun ikke, hun kender ikke forskel på et skadeligt brug og en afhængighed.
Jeg går videre med mailen og at ingen tager skader af lidt sukker.
Hun skriver herefter at det naturlige sukker er at foretrække og så lister hun op med honning, dadler, dadelsirup, frisk frugt og bær og kokossukker og stevia.
Men har man en afhængighed, så har sukker ikke noget at gøre i kosten. Naturlig sukker vil trigge belønningscenteret (som på billedet oven over) på præcis samme måde som al anden sukker. Om jeg spiser kokossukker, stevia eller honning resultatet bliver det samme – overspisning og det kan vare ikke bare den dag, men i månedsvis. En gang til jul besluttede jeg at jeg kunne ”holde fri” i juleugen. Det tog mig 8 måneder at komme tilbage. Et tilbagefald på 8 måneder ! Så ikke mange ude i samfundet forstår situationen omkring afhængighed.
Trappe ned ?
Ernæringsterapeuten fortsætter med at skrive, at efter hendes vurdering så har vi alle en vis afhængighed.
Hvad betyder det ? Er det det samme som lidt gravid. Men man kan være i et tidligt stadie af graviditet eller en sen stadie af graviditet – det samme med afhængighed.
Men så siger hun videre, at når man vil ud af sin afhængighed, så skal man gøre det gradvist.
Det er jo simpelthen ikke rigtigt. Man kan ikke trappe ud af en afhængighed. Hver gang man indtager sit stof så trigger man sit belønningscenter, som går i mer tilstand. Hvis det kunne lade sig gøre så havde vi ikke haft nogen afhængighed, fordi så kunne vi jo bruge rådet om at spise med måde.
Så hvis jeg spiser 10 plader chokolade om dagen, så skal jeg trappe ned. 9 plader i morgen, så 8, så 7. Men hvis jeg kan det, så har jeg ikke en afhængighed, så er jeg der, hvor det er en vane. Vi kan ikke klare at spise med måde, vi har ikke en hjerne der kan det. Den siger mer mer mer.
Nej det sandsynlige er ikke at jeg spiser mindre i morgen, men at jeg spiser mer.
Hun skriver videre i hendes mail, at man skal være klar over at det tager tid at komme af med vanerne, at man skal regne med mindst 30 dage før den nye vane er etableret. Har man en afhængighed må man nok regne med mere end 30 dage, med mindre man kan få en ny hjerne.
Tidligere afhængig ?
Hun underskriver sin mail ernæringsterapeut og tidligere sukkerafhængig. Tidligere sukkerafhængig. Det findes ikke. Enten har man det her sårbare belønningscenter eller også har man ikke. Men kan være i en tilfriskningsproces – jeg ved ikke hvad det hedder på dansk. Men det betyder at man er i gang med at blive mere og mere rask. Det betyder at man har taget det væk som trigger belønningscenteret og har implementeret en måde at leve på som involverer meget mere end mad, så arbejder man sig hen imod at blive rask.
Men jeg har fortsat en sukkerafhængighed. Det er en kronisk sygdom. Jeg kan ikke spise sukker, for så ramler jeg lige tilbage. Så nej man kan ikke være tidligere sukkerafhængig. Så måske har denne ernæringsterapeut tidligere haft et skadeligt brug, og så har hun lavet nogle ændringer, som har mindsket hendes sukkertrang, og nu kan hun spise honning, kokossukker og stevia, og det er jo dejligt. Men for os der er afhængige så er det ikke en mulighed.
Pointet med at bruge denne mail er alene at give et eksempel på at der er meget forvirring. Hvis du læser ernæring og læser medicin, så er der meget forvirring på det her område.
Jeg ser mange mails som denne, mail som tilbyder behandling for sukkertrang og sukkerafhængighed. Men afhængighed er noget helt andet end sukkertrang.
Jeg håber I forstår at jeg bruger denne mail for at forklare og tydeliggøre og ikke for at kritisere, men skabe større klarhed.
Så når man arbejder med det her så er det nødvendigt at vide hvem man behandler og hvordan man behandler.