fbpx
Sukkerafhængig ?

Et menneske, som har en sukkerafhængighed, har svært ved, eller synes måske at det er umuligt at holde op med at spise sukker. Med sukker mener vi slik, brød, pasta, chokolade, sodavand, kage eller andre hurtige kulhydrater.

En sukkerafhængig spiser næsten altid mere end det var meningen fra begyndelsen. Nogle af os overspiser endda i almindelig mad. Nogen kan lide at det knaser og spiser helst kiks eller knækbrød. Andre vil helst ha´blød mad som pasta og chokolade.

Ind imellem kan man forsøge at kontrollere sit indtag af mad. Nogle forsøger ved  hjælp af jernvilje. Nogen forsøger at kontrollere ved at kaste op, mens andre kontrollerer ved at overtræne.  Nogen tager på, mens andre har en normal vægt.

Sukkerafhængighed viser sig på mange måder, og os der er sukkerafhængige vi er lige så forskellige som alle andre mennesker og har hver vores individuelle måde at spise på og det er forskelligt, hvad der får os startet. Én ting vi har fælles er at vi ofte spiser i vores eget selskab, så ingen ser hvad vi spiser og hvor meget. Den mængde vi spiser og måden vi spiser på giver ofte anledning til skam- og skyldfølelser. ind imellem kan følelserne også vokse sig så store, at vi spiser på dem også. Vi spiser også på andre følelser som glæde, opstemthed, ked-ad-det-hed, vrede eller sorg.

Ikke mange i Danmark har læst svenske Bitten Jonssons bog fra 2005 “Sukkerbomben – slip af med din sukkerafhængighed. Hvis du ikke har læst den, så lån den på biblioteket, den er god.

Bitten Jonsson har i 2010 revideret bogen og har udgivet Sockerbomben 3.0. Den er desværre ikke oversat til dansk. hvis du har mod på svensk vil jeg virkelig anbefale den.

Vil du vide mere om sukkerafhængighed uden at skulle læse en bog, så lyt med på det webinar jeg holder én gang om måneden, hvor jeg fortæller om sukkerafhængighed. Du kan høre med på pc, Ipad eller på din telefon og du kan stille spørgsmål direkte til mig.

Et “Kom i gang” forløb kan være det første skridt du behøver for at komme overens med din sukkerafhængighed. Hvis du klikker her, kan du læse mere om det forløb

Du er altid velkommen til at kontakte mig for at å mere information om hvad jeg kan hjælpe dig med. Klik her