Tror du, at sukkerafhængighed går over af sig selv?
Tror du, den forsvinder, hvis du ikke tror, den findes? Hvis du lader være med at tænke på den? Eller hvis du ikke tror, den rammer dig?
Jeg stiller det spørgsmål, fordi benægtelse er en stor del af enhver afhængighed – også sukkerafhængighed.
En sygdom i udvikling
Sukkerafhængighed er en progressiv sygdom. Det betyder, at den bliver værre med tiden, hvis ikke den behandles.
Det gode nyhed er, at den kan behandles.
Det er vigtigt at vide – især hvis du sidder og tvivler, og måske har mistet håbet.
Måske har du lovet dig selv guld og grønne skove igen og igen… men ikke kunnet holde det.
Måske har du tabt mange kilo – men taget dem på igen. Endda flere gange.
Og du spørger dig selv:
“Er det mig, der er noget galt med? Har jeg bare ikke nok viljestyrke?”
Nej. Spørgsmålet burde være:
Har du haft den rette viden? De rigtige redskaber? Den nødvendige støtte?
En sygdom med bølger og tilbagefald
Sukkerafhængighed kommer ofte i bølger.
I perioder føles det, som om den er væk. Ingen symptomer. Fuld kontrol.
Og så – ud af det blå – rammer den som ved et bagholdsangreb.
Tilbagefald er en del af billedet. Det gælder ikke kun sukker – men alle afhængigheder.
Det mærkelige er, at du pludselig føler dig umotiveret.
Men det handler ikke om motivation.
Det handler om, at du har en kronisk sygdom, som kræver en plan – et program – for at holde dig frisk og fri af symptomer.
Det handler ikke om viljestyrke.
Det handler om viden, værktøjer og støtte.
De tre stadier i afhængighedens udvikling
1. Tidligt stadie
Du har små symptomer, små konsekvenser – måske så små, at du slet ikke lægger mærke til dem.
Du har jo aldrig prøvet andet end din egen hjerne.
Et klassisk tegn: Den evige forhandling med dig selv.
“Skal jeg tage en mere? Bare én. Eller måske to…”
På det her tidspunkt tænker du slet ikke på afhængighed. Hvis nogen spurgte, ville du sige nej.
2. Mellemstadie
Nu begynder du at ane, at der måske er et problem. Men du ved ikke hvad – og du ved slet ikke, hvad du skal gøre.
Mange oplever træthed, tankemylder, manglende overblik.
Vægtproblemer begynder måske at dukke op – men ikke hos alle.
Cirka en tredjedel bliver overvægtige, en tredjedel er normalvægtige, og en tredjedel undervægtige. Det er bare tegn på forskellige coping-strategier
3. Sent stadie
Nu er det tydeligt for alle – også dig selv. Symptomerne er alvorlige.
Det kan være
Fysisk: Overvægt, diabetes 2, hjerteproblemer.
Psykisk: Depressionslignende symptomer, håbløshed, lavt selvværd.
Men det handler ikke nødvendigvis om depression. Det handler om, at din hjerne er i ubalance.
Sukkerafhængighed kan ikke opereres væk
Når du er nået hertil, begynder du måske at overveje ekstreme løsninger:
Endnu en slankekur. Måske en Gastric bypass eller Wegovy
Men lad mig spørge dig:
Kan man operere en afhængighed væk? Forsvinder afhængigheden ved at tage medicin ?
NEJ
Men jeg forstår, hvorfor mange når dertil.
For følelsen af ikke at kunne styre, hvad og hvornår man spiser, er dybt skamfuld for mange.
Kontrol er en dyd og et tegn på succes i vores samfund.
Især når sundhedsmyndighederne har plæderet for at det drejer sig om at lukke munden og røre sig mere.
Afhængighed er ikke din skyld
Alle med en afhængighed skammer sig.
Men det burde vi ikke – for en afhængighed er en medfødt anderledeshed i hjernen.
Du har ikke valgt den. Du har ikke gjort noget forkert.
Du er født med en hjerne, der er ekstra følsom over for belønning.
Jeg ser det igen og igen hos dem, jeg arbejder med.
Ofte har sukkerafhængigheden været der lige siden barndommen.
Børn, sukker og afhængighed
Vi vil desværre se flere og flere børn og unge udvikle sukkerafhængighed.
Hvorfor? Fordi omkring 80 % af de fødevarer, vi køber, er tilsat sukker.
Og børn fodres med sukker, fra de er helt små:
- Bland-selv-slik
- Morgenmadsprodukter
- Frugtyoghurt
- Juice og smoothies
Alt sammen noget, der får blodsukkeret til at eksplodere – og påvirker hjernen.
Hvis du møder et barn eller en ung, der er overvægtig, træt eller trist, så tænk på sukkerafhængighed som en mulig årsag.
Hjernens tilpasning – og hvorfor det bliver værre
Nu kommer en forenklet forklaring:
I hjernen har vi milliarder af hjerneceller.
De taler sammen via signalstoffer – som fx dopamin, vores “lykkehormon”.
Når du spiser sukker, får du et dopamin-kick.
I starten giver det en euforisk følelse.
Men med tiden tilpasser hjernen sig.
Resultatet?
Du skal spise mere og mere for at få den samme effekt.
Og samtidig falder dit generelle humør-niveau.
Du spiser for at føle dig glad og tilpas – men ender med at føle dig endnu mere tom.
En sygdom, der påvirker hele livet
Sukkerafhængighed påvirker alt – Fysisk| Psykisk| Socialt
