Sukkerafhængighed findes ikke.
Som sagt så møder jeg mange, som overhovedet ikke mener at sukkerafhængighed findes. De mener, at det bare er et spørgsmål om dårlige vaner, at det alene er et spørgsmål om at tage sig sammen og lade være.
Når jeg fortæller, at jeg har en sukkerafhængig så vækker det stærke følelser hos disse mennesker, og de kaster sig kampberedt ind i en diskussion. I løbet af diskussionen viser det sig oftest, at de ikke selv har problemer med sukker, og bare kan tage sig sammen og lade være.
Når jeg så, i samtalen, begynder at sammenligne sukkerafhængighed med andre afhængigheder, såsom alkoholisme, narkomani og spilafhængighed, så mener de slet ikke at disse ting kan sammenlignes, da det at lade være med at spise sukker jo ikke giver nogen som helst abstinenssymptomer.
Her er jeg nødt til at gentage at de langt de fleste af mennesker, som ønsker at diskutere dette ikke selv er sukkerafhængige, så de kender ikke til de enorme abstinenssymptomer mange får når de forsøger at slutte med sukker. Ofte så store og voldsomme at mange opgiver at få sukker ud af kosten.
Et andet argument imod sukkerafhængighed kan også være, at man ikke bliver afhængig af mad, da mad er livsnødvendig.
For det første så er sukker ikke mad. Sukker er “ikke-mad”
I sukker findes kun energi, ingen næring og sukker er et ultra forarbejdet produkt. Et rent kemisk produkt.
Også blandt forskere er der uenighed om, hvorvidt sukkerfhængighed findes, men med den stadig større viden om hvordan hjernen og især hjernens belønningssytem virker begynder denne uenighed langsomt at forsvinde.
Jeg får dog også lyst til at tilføje, at fordi forskere og andre ikke mener at det findes, så behøver det ikke at være rigtigt. Da de første begyndte at snakke om bakterier var de fleste forskere og andre kloge helt uenige med det, og det tog lang lang tid inden det blev accepteret viden.
Sukkerafhængighed findes.
Os der har en sukkerafhængighed, vi VED at sukkerafhængighed findes. Vi kender og oplever besatheden af sukker. Besatheden af hvordan og hvornår det kan lade sig gøre at få fat i det. Vi kender følelsen af helt at tabe kontrollen over, om vi skal spise det, hvornår og hvor meget. Vi ved, at viljestyrke i sig selv ikke er nok til at lade være. Vi ved også, at vi fortsætter med at spise sukkeret på trods af, at det har store konsekvenser for os både fysisk, psykisk og socialt. Vi ved at vi lyver, snyder og gemmer for at sikre os at vi får sukker.
Denne samling af “tilstande”, besathed, tab af kontrol og at fortsætte på trods af konsekvenser er i sin essens definitionen af afhængighed.
Addiction kaldes det på engelsk. På dansk er ordet afhængighed blevet en lidt udvandet størrelse. Det er blevet et ord, som bruges i flæng om alt fra at have lyst til f.eks chokolade eller kage til at være dybt afhængig af alkohol eller narkotika.
Måske afspejler den måde vi bruger ordet på vores tilgang og forståelse eller manglende forståelse af det at være afhængig/ addicted. I mange år har den gængse opfattelse af afhængighed været, at det bare var et spørgsmål om at tage sig sammen. Men måske er den opfattelse og tilgang også under afvikling i Danmark
Jeg har fundet denne definition af afhængighed på ASAM´s hjemmeside (American Society of Addiction Medicine)
Definition: Addiction is a treatable, chronic medical disease involving complex interactions among brain circuits, genetics, the environment, and an individual’s life experiences. People with addiction use substances or engage in behaviors that become compulsive and often continue despite harmful consequences. Prevention efforts and treatment approaches for addiction are generally as successful as those for other chronic diseases. Adopted by the ASAM Board of Directors September 15, 2019
Min oversættelse: Afhængighed er en behandlingsbar, kronisk sygdom, som involverer komplekse samspil mellem forskellige kredsløb i hjernen, gener, omgivelserne og individets livserfaringer. Mennesker med afhængighed bruger stoffer, eller deltager i adfærd, som bliver tvangsmæssig og fortsætter ofte på trods af store konsekvenser. Forebyggelse og behandling af afhængighed er normalt ligeså succesfuld som for andre kroniske sygdomme.
Betyder det så også at sukker er afhængighedsskabende ?
Det vi ved, er at sukker er et psyko-aktivt stof, det vil sige at det påvirker og kan forandre den måde din hjernes belønningssytem virker på.
Det betyder, at hvis du indtager meget sukker gennem længere tid, så bliver din hjerne oversvømmet med signalstoffet dopamin. Dopamin er populært sagt hjernens “lykkehormon”. Hver gang der sker noget, som du bliver glad for, nyder osv så udløser hjernen dopamin, det gælder også ift selve det at spise, dyrke sex mv.
Udløsning af dopamin er naturligt for hjernen, det er livsvigtigt. Hjernen viser med dopaminudskillelsen, at det du gør nu, er godt for dig, det skal du gøre mere af.
Sukker er et dopaminudløsende stof.
Men da vores hjerne udviklede sig var det ikke muligt at have adgang til den mængde sukker, som vi har adgang til nu. Adgang til meget sukker var begrænset til visse perioder på året, primært efterår. Om efteråret var det tid for at tage på i vægt inden vinteren kom. Der var mulighed for at få adgang til biernes honning og træernes frugter. Det var det, det var de muligheder der var, i en begrænset periode.
Nu er der adgang til sukker hele tiden og alle steder. Over 70 % af alle færdigproducerede fødevarer indeholder tilsat sukker, nogle forskere siger over 85% !!
Det betyder, at rigtig mange af os indtager meget sukker hele tiden, hver dag, hver måned, hvert år. Det betyder også at vi er mange der har en hjerne som er ved at drukne i dopamin.
Men heldigvis er hjernen gammeldags og ikke så udviklingsparat. Den mærker selvfølgelig denne overload af dopamin, som den ikke er skabt til at håndtere og den går derfor i gang med at nedregulere antallet af receptorer, som kan tage imod dopamin.
Hvorfor bliver man afhængig af sukker ?
Så nærmere vi os svaret på det spørgsmål, som jeg lagde ud med at ville besvare (jeg håber du har læst med så længe :)) Lad mig starte med at slå en almindelighed fast. Mennesker er ikke ens. Det betyder her, at alle mennesker ikke er sukkerafhængige og at alle mennesker ikke bliver sukkerafhængige. For nogle mennesker er sukker meget skadeligt, for andre knapt så meget. Store mængder sukker er skadeligt for alle, men mange kan spise moderate mængder uden negative konsekvenser. Man kan sige det samme for alkohol. Store mængder alkohol er skadeligt for alle. I moderate mængder kan de fleste drikke alkohol uden store konsekvenser. Andre derimod er nødt til at undgå alkohol helt for at ikke at drikke sig selv ihjel.
Generne afgør.
Det som afgør om man er i den ene eller den anden gruppe er de gener man har fået. Det er altså først og fremmest dine gener, som afgør om du er født med et belønningscenter i hjernen, som reagerer hurtigere og kraftigere end andres belønningscenter. Men at være født med en disposition for sukkerafhængighed (et kraftigt reagerende belønningscenter) er ikke ensbetydende med at man bliver sukkerafhængig. Vi kan gennem vores livsstil i høj grad påvirke, hvordan vores gener kommer til udtryk. Et eksempel kan være en person, som er genetisk disponeret for blodpropper, eller for type 2 diabetes. Hvis personen ved, at denne disposition findes i familien, så kan han eller hun gennem sin livsstil i høj grad påvirke om den genetiske disposition bliver aktiveret. At være følsom over sukker er det samme. Vi ved i dag at nogen af os har en uønsket reaktion når vi spiser sukker eller stivelsesholdige fødevarer. Sukker bliver optaget hurtigt i blodet og derved udløses en stor mængde insulin. Jo mere sukker og stivelse du spiser jo mere insulin er din krop nødt til at producere. Reaktionen fra kroppen er stærk og sker hurtigt og det betyder at dit blodsukker falder hurtigt. For dig kommer det til at medføre en stærk følelse af cravings, som gør at du spiser mere, og så gentager det hele sig. Når dit blodsukker svinger op og ned på denne måde, “svinger” du også. Dit humør svinger, din følelse af “jeg skal ha noget” svinger og meget mere. Sukker får også din hjerne til at udløse store mængder signalstoffer f.eks dopamin. Det er derfor vi elsker sukker. Men meget dopamin i hjernen skaber også problemer i hjernen biokemi. Det er som at hælde benzin på en dieselbil. Den holder op med at fungere. Du mærker denne forandring ved at du er nødt til at spise mere sukker/stivelse for at opnå den samme virkning. Du spiser mere, din hjerne lukker endnu mere af for dopamins “lykkevirkning” og så kører den onde cirkel.
Afslutning.
Der er stadig meget at lære om sukker følsomhed og sukkerafhængighed. Hvis du tror, at du har et problem med sukker/stivelse så husk: det er ikke din fejl. Lær mere om din hjerne og afhængighed og du vil forstå mere. Hvis du ikke orker at skulle sætte dig ind i alt muligt, så kan du deltage i mit online forløb “Bliv Sukkerfri”. Kurset er beregnet for mennesker som har en reel sukkerafhængighed.
Hvis du tror du er sukkerafhængig eller hvis du er i tvivl så kan du tage denne test.
Jeg håber, at du føler, at du nu ved mere om hvorfor man bliver afhængig af sukker. Hvis du har spørgsmål er du velkommen til at kontakte mig på spisrigtigmad@gmail.com .
