fbpx

De 10 mest almindelige fejl

Jeg har samlet de mest almindelig fejlopfattelser, som mine kunder har haft, så du kan slippe for at lave dem.

Kan du genkende dig selv i nogen af dem?

1. Du tror, at du kan selv

Jeg kan selv ! Sådan tænker alle sukkerafhængige inden han eller hun kommer i behandling. Afhængighedens natur er at isolere sig fra andre og at tro at man kan selv, er at lyve for sig selv.

2. Tror at det handler om dårlig karakter

Hvis jeg bare….. sådan siger vi mange gange til os selv når vi er “midt i sukkeret”. Vi tror det handler om at spise mindre, få mere motion, bare at spise én kage eller hvad vi nu tænker.
Afhængigheden er en hjernesygdom og hander ikke om dårlig karkter

3. Har regler som kun gælder for mig.

Jeg er så speciel, at jeg skal ha det på en hel særlig måde når jeg går i behandling og så er det ikke her og heller ikke der. Jeg ved, hvordan man behandler sukkerafhængige.

4. Tror at det kun handler om mad

“Jeg skal bare spise det rigtge, så bliver det godt.” Sukkerafhængighed handler om meget mere end mad. De mennesker, som er blevet sukkerfrie, siger at maden kun er 10 % af problemet. Der er meget mere, det er nødvendigt at man arbejder med.

5. Håber på et mirakel

Man vågner hver morgen og tror, at i dag vil jeg ikke spise det stykke brød, eller det stykke kage eller den is eller…men det går alligevel på samme måde som i går. Hvis man gør det samme og håber på et andet resultat, så skaber en tanker måske bare fælder for en selv.

6. Fortsætter med dine vanlige gøremål

Selvom du er stoppet med at spise sukker, så fortsætter du med at gøre det samme som du gjorde før. Du kører ind på tanken på vej hjem og køber en pølse, du har en skuffe med slik, bare så du har noget hvis der kommer nogen. Du har agurkestave til at stå som du småspiser af.

7. Du flytter, skifter job eller omgangskreds.

 

Nu hvor jeg er flyttet, skiftet job eller skiftet omgangskreds så bliver det anderledes. 
På mit nye arbejde skal jeg ikke spise kage. Mine nye venner spiser ikke sukker, så det kommer jeg heller ikke til

8. Tror på det, du tænker

Sygdommen siger til os, at vi er mindre værd end andre, at vi er dårlige og at det vi kan gøre for at få det bedre, er at spise sukker.

9. Det er nogens skyld

Det er min mors skyld.
Det er på grund af at jeg er stresset på arbejde, at jeg spiser så meget sukker. 

Som om det var nogen, der tvangsfodrede en.

10. Går efter et Quick-Fix

At behandle sin sukkerafhængighed tager tid, måske op til et år. Mange tror at man hurtigt kan blive helbredt og hopper fra den ene kur til anden. Efter hver kur tror man at NU, og så falder man tilbage til sine gamle mønstre.