Forleden dag referede jeg et indlæg som svenske My Westerdal havde skrevet. Her er et link til hendes rigtig gode blog.
My har tabt sig 90 kg med LCHF, og har holdt det ved at erkende at hun er sukkerafhængig. Nu spiser hun carnivore, dvs at hun kun spiser kød. Hvis jeg lige skal lave lidt namedropping, så gik vi på uddannelse sammen i Sverige 🙂
I får lige én mere fra hendes blog.
Indlægget hedder “Den bedste sukkerfrie jul” (I kan læse det konkrete indlæg her). For de af jer som ikke orker at læse svensk har jeg oversat det.
“Let`s face it – snart er hun her, stormonsteret Juleaften. Det bliver så meget sværere til den tid med sukkerfriheden. Jeg mærker det på mig selv, hvordan min afhængighedshjerne er stimuleret, hvordan den vil ha mere og hvordan den forsøger at overtale mig til at synes at jeg savner noget. Den vil gerne fortælle mig om alle de gode smage og dufte, som jeg går glip af og om hvordan én bid ikke skader.
Problemet med sukker er, at det er en kædereaktion – at man aldrig kun tager én bid uden at det bliver til flere og flere bidder og til sidst har man spist i ugevis.
Det her er min femte sukkerfrie jul og det føles skønt – det har været så frygtelig svært at takke nej til sukkeret i julen, inden jeg kom hertil. Får 5 jul siden bevægede jeg mig derhen og derefter har jeg klaret det. Jeg klarer det ved ikke overhovedet at tænke på om jeg holder vægten. Jeg spiser mig helt mæt i den gode mad og efterfølgende fokuserer jeg på selskabet i stedet, på duftene og fællesskabet, og så lader jeg op med samtaler med andre sukkersøstre.”
Det var ordene fra My, hvordan tænker du om juleaften ?
