fbpx

Hvor skal man begynde. Antallet af triggere i december er uendeligt, det kan ikke gøre op.

Men jeg vil prøve at lave en liste over triggere, som påvirker ALLE på en eller anden måde, men som for sukkerafhængige kan være helt ødelæggende:

  • Alle dufte, som gløgg og nybagte ting og sager påvirker store dele af hjernen, og det er noget som butikkerne udnytter, fordi det påvirker hvad vi køber i butikkerne-
  • Julekom-sammen hos venner og bekendte.
  • Nybagte eller hjemmebragte småkager på arbejde.
  • Smagsprøver på småkager, slik og frugt i butikkerne.
  • Den stress som de fleste oplever i december.
  • Julemusikken, som for mig er tæt koblet til mad, slik og hygge.
  • Julegaver på arbejdet, som for det meste består af slik og chokolade.
  • Julearrangementer i skole, institutioner, foreninger mv., hvor der serveres rigtig mange æbleskiver og serveres gløgg.
  • Traditioner i familien som julebagning, juledekorationer e.a er som regel fyldt af sukker.
  • Risengrød, risalamande. Jeg elsker begge dele, men nej,tak
  • Mørket og kulden (når det er koldt) indbyder også til hygge og dermed indtagelse af sukker.

Jeg er sikker på at der er mange flere ting, som jeg kunne skrive på den her liste. Tænk at en trigger kan være alt fra et produkt til en tanke eller en handling. Det jeg oplever er svært, er måske ikke noget andre overhovedet registrerer. Derfor kan det være vigtigt at reflektere over det her. Tag det frem og overvej hvad der er en trigger og en risiko for dig. Lav en plan for, hvordan du kan og vil håndtere disse risikosituationer og triggere. At se på risikosituationerne og triggerne inden de opstår er vigtigt. så du ved hvordan du vil handle når du står midt i det.

I morgen vil jeg skrive om hvad du kan gøre og hvilke redskaber som findes til at klare disse situationer og fristelser.

Hvad synes du er det sværeste i december, hvilke triggere har du ?

 

P.S Hvis du har brug for mere viden, meget mere viden om sukkerafhængighed, om hjernen, om redskaber om tanker og følelser om fællesskaber for at  komme nemmere og sikrere gennem det nye år, kan du se nærmere på mit nye 12 ugers forløb “Bliv Sukkerfri”