fbpx

Hvordan forholder du dig til den måde du spiser på ?

Hvis du er, som rigtig mange andre sukkerafhængige så er du enten holdt op med at tænke på det eller du tænker, “det kommer ikke nogen ved, hvordan jeg spiser. Jeg er måske lige lidt udfordret nu, men lige om lidt får jeg styr på det, efter december, når alt falder lidt til ro, så tager jeg mig sammen. Det er jo bare …”

Begge måder at forholde sig på er egentlig udtryk for det samme bare på forskellig måde, BENÆGTELSE.

Benægtelse er en stor del af enhver afhængighed. “Jeg er da ikke afhængig. Jeg kunne da sagtens stoppe, hvis jeg ville. Men jeg vil ikke. Jeg elsker sukker, pasta, chips, slik, kage…….det er livskvalitet. Inde bag ved ved du godt, at det er meget mere end livskvalitet. Det er også tanke besathed, det er magtesløshed, det er at lyve, at snyde, at gemme. Du ved, at du utallige gange har prøvet at stoppe/ holde pause, men at det ikke er lykkedes for dig. Alligevel fastholder du, at det er bare at tage sig sammen.

Selvfølgelig gør du det. Det er jo det vi bliver fortalt. Det er bare en dårlig vane. Det er fordi vi er slappe – har rygrade som regnorme. Når man har hørt det gentaget mange gange nok af høj og lav så tror man jo på det.

Du ser jo også de andre tage sig sammen. De klarer det jo, de gør det jo, derfor må det jo være dig, der BARE skal……..

Men for en sukkerafhængig er der ikke noget bare ved mad og slet ikke december-mad.

For en sukkerafhængig virker nogle produkter/ ingredienser som et stof. Det gælder f.eks sukker, gluten, sødemiddel, chokolade, is, kager, boller, pasta og andre hurtige kulhydrater. Når vi har spist det får vi et uimodståeligt sug/ trang/ craving til at spise mere. Måske lykkes det os ikke at spise så meget mens vi er sammen med andre, men på vejen hjem, når vi er hjemme, når de andre er gået i seng, så……..

Mange sukkerafhængige er fyldt med skyld og skam over ikke at kunne lykkes med maden. Skylden og skammen, samfundets holdning og tilgang, manglen på behandlingsmuligheder forhindrer mange af os i at tale om det, hvilket gøre den sociale isolation større.

Os der er sukkerafhængige har brug for det samme som andre i samme situation. Vi har brug for fællesskab. Vi har brug for viden, masser af viden. Vi har brug for at snakke med andre, som har klaret det, som er blevet friske – igen.

Hvad er din attitude ? Hvad fortæller du dig selv ?