Velkommen her på årets næstsidste dag og dermed den næstsidste låge i denne julekalender for sukkerafhængige.
På dette tidspunkt kunne et tilbageblik/ en status være på sin plads. Hvordan blev december/julen 2023 for dig ?
Lavede du aftaler med dig selv, og fik du holdt dem? Spiste du bare og lovede dig selv at du får styr på det efter nytår ?
Uanset hvad så er der meget meget læring og mange erfaringer at få om, hvordan du reagerer og håndterer sådan et enormt pres. Et pres, som både omfatter et pres for at deltage i sukkerspisningen, et udbud af sukkerholdig mad og drikke, som kan føles uoverskueligt at navigere i, at håndtere omgang med mange mennesker i mange timer med de udfordringer det følelsesmæssigt kan medføre.
Jeg tror, at december og jul er en udfordring for mange mennesker, men når man så der ud over er ekstra følsom overfor sukker og hurtige kulhydrater så står udfordringerne bogstavelig talt i kø, fordi sukkerafhængigheden ikke holder ferie, den kan ikke sættes på pause og der findes desværre heller ikke en re-set knap, som kan trykkes på den 1. januar.
Jeg ved selvfølgelig ikke, hvordan du har det lige nu, men hvis du har en sukkerafhængighed, så er jeg helt sikker på at jeg har været nogenlunde samme sted. Jeg ved hvordan det er, at ha lovet sig selv og ikke at have kunnet holde det. Jeg ved hvordan det er, at have givet sig selv lov til at spise i december eller i julen og nu stå helt forkommen efter alt for meget af alt og ikke kunne overskue hvordan man skal komme videre. På den eneside at vide at den vej man er inde på er helt forkert, men samtidig ikke at vide, hvad man skal gøre. Jeg ved hvordan det er at tænke på om der er noget helt galt med en selv. Jeg ved hvordan det er at begynde at overveje om det er en form for afhængighed.
Det er svært at stå i, specielt alene. jeg kan give dig 3 trin til at komme i gang:
Trin 1: Spis.
Ja, du hørte rigtig. Spis alt det kød, alle de grøntsager du kan, og fyld op med naturlig fedt.
Mange sukkerafhængige har rigtig svært ved at mærke hvornår de reelt er sultne og hvornår de er mætte.
Trin 1 vil i løbet af nogle uger, for de flestes vedkommende, vække din sovende appetit, og jeg kan love dig, at det er en hel anden følelses end den vilde og altopslugende følelse af besathed og følelse af at “JEG SKAL HA….NOGET”
Trin 2: Udvid tiden mellem måltiderne.
De fleste oplever, at når de har sukkeret ude af kosten, så regulerer deres appetit sig automatisk. De er ikke sultne, de har ikke lyst til at spise i måske 5 – 6 timer.
Målet på dette trin er at du kun spiser 3 gange om dagen.
Trin 3: Bevægelse.
På det her trin indfører du bevægelse. Bevægelse er sundt og vigtigt for kroppen.
Jeg vil fortælle dig noget, du måske ikke ved. Kroppen har en indbygget lyst til at bevæge sig.