fbpx

December handler rigtig meget om at unde sig, fordi det er jo kun december eller jul én gang om året. Eller “det er jo ikke hvad man spiser i december eller mellem jul og nytår at man bliver tyk af, det er hvad man spiser mellem nytår og jul”. Og det er sikkert rigtigt, det lyder logisk – at det er sådan for nogen, måske for gennemsnittet, det har bare ikke noget med mit liv at gøre, det er ikke noget som jeg har nogen erfaringer med.

Jeg kan ikke unde mig, madmæssigt/slikmæssigt/ gløggmæssigt, æbleskivemæssigt eller andet -mæssigt eller det kan jeg, men jeg vil ikke, fordi konsekvenserne risikerer at bliver alt for store og alt for langvarige.

Mange forstår ikke den totale afholdenhed, som er nødvendig for os der har en sukkerafhængighed, for man må da kunne unde sig selv ind imellem.

Det er ikke bare socialt accepteret, at vi under os, det er socialt forventet, der er faktisk en form for pres.
Havde vi haft en hvilken som helst anden form for afhængighed så ville folk ha studset og stoppet op og tænkt, men ikke ift. Sukker.
Folk synes det er mærkeligt, for man må da kunne unde sig. Det er jo kun engang imellem, vi skal jo også ha lov. Så der er virkelig et pres for at deltage, især her i december, for at hygge sig, være en del af det sociale  det er faktisk u-socialt ikke at deltage i sukkerindtaget.

Men der findes jo andre måder at unde sig på i december. At unde sig i december kan være at at ha omsorg for sig selv, være god ved sig selv.
Her har du nogle eksempler på hvad du kan unde dig:

  • Massage
  • Tid til dig selv (gå på udstilling, køb en kop kaffe med fløde)
  • Læs en god bog/ hør en podcast
  • Se en god serie/film/dokumentar.
  • Snak med en god ven/veninde
  • Gå en tur
  • Giv dig selv en varm vinterjakke (så du ikke fryser)
  • Mindfullness, sindsro, bare nogle minutter for at falde til ro i dig selv.

Hvad under du dig i december ?