Ofte tænker vi, hvad vil andre ? Hvad synes andre ? Hvad tænker andre ? Jeg tror ikke, at jeg er den eneste, som ofte tager mig selv i at tænker i disse baner, når det handler om forskellige beslutninger, som skal tages i livet. Hvis jeg gør sådan, hvad tænker hun så? Hvis jeg gør sådan, hvad siger han så ? osv.
Når det handler om mad og sukker og afhængighed, så er det oftest: Hvis jeg ikke spiser det her, så synes de sikkert at jeg er mærkelig. Hvis jeg beder om at få noget andet på restaurant, så er jeg besværlig.
I nogle henseender så er det sikkert sådan, at mange synes at man er mærkelig fordi man ikke følger normen. Men i mange andre tilfælde så tror jeg, at det er noget der foregår inde i vores eget hoved. Vi tror, at vi ved, hvad andre mennesker tænker og synes.
Vi kommer til at tænke så meget på hvad vi skal svare, hvis vi bliver spurgt hvorfor, når vi takker nej til en kage eller hvis vi beder om specialmad, at vi går helt i baglås og måske i stedet siger ja til ting, vi ikke ønsker at spise for ikke at vække opmærksomhed eller for at undgå spørgsmål.
Tænk hvis det er sådan, at hvis vi tager hånd om os selv, fokuserer på det vi får det godt af og tager ansvar for at vi får det, ved kaffebordet, ved julebordet, ved fester, så signalerede det noget til de andre. Det sker ikke fra dag til dag. Det kræver øvelse og mod. Mere udholdenhed for nogen og mindre for andre. Men stille, lige så stille holder de andre op med at spørge og kommentere, når de ser forandringen hos dig.
Det jeg forsøger at sige er, at vi skal stoppe med alle disse forklaringsmodeller, som gør at vi bliver utrygge og irriterede på andre, som ikke forstår eller ikke vil forstå. Selv disse personer kommer til at forstå, når de ser forandringen. Det er svært at overbevise nogen, som allerede har bestemt sig for noget andet. Et eksempel kan være, at en har bestemt sig for at det er sundere at unde sig lidt søde sager end slet ikke at spise søde sager. Det kan blive en utrolig lettelse, når vi indser at vi ikke behøver at forklare noget. Vi kan nøjes med at tage hånd om os selv og dermed vise vejen for andre som måske senere vil tage med på rejsen. Det er lidt som en langsigtet reklame, tænker jeg 🙂
Bliver du påvirket af hvad andre siger om din måde at spise på ?
