Afhængighedspersonligheden

I dag vil jeg fortælle lidt mere indgående om afhængighedspersonligheden.

Afhængighedspersonligheden er den samme for alle med en afhængighed, uanset udløb. Det betyder, at uanset om du er afhængig af sukker, alkohol, spil, shopping eller andet så er den personlighed man udvikler omkring afhængigheden den samme.
Den består bl.a af en tendens til isolation, skam og fortvivlelse.
Afhængighedspersonligheden vokser frem i takt med at afhængigheden udvikler sig.
Du kan blive født med en disposition i din hjerne for at blive afhængig, men du bliver ikke født med en afhængighedspersonlighed.

Der findes altid et jeg bagved afhængighedspersonligheden. Det jeg er, hvem er jeg og hvem vil jeg egentlig være.
Du er ikke en afhængig, men du har en afhængighed.
I processen, hvor afhængigheden udvikler sig, bygger jeg`et en afhængighedspersonlighed og begynder at benytte denne personlighed mere og mere. På en måde skubber man sit “gamle” jeg til side og bruger mere og mere afhængighedspersonligheden. Til sidst er ens gamle jeg faktisk overtaget, man sidder fast i afhængighedspersonlighedens kløer. Afhængighedspersonligheden kaldes ofte for “sygdommen” eller “den røde hund”.

Når man begynder at arbejde med sin afhængighed, begynder man på at arbejde med “sygdommen/ den røde hund”. Man arbejder på at formindske afhængighedspersonligheden og begynder at arbejde på at få det gamle jeg tilbage. Det er et stort arbejde, og et arbejde som tager lang tid.

Maden er kun 10 % af afhængigheden.

Maden er et symptom. Et symptom på skammen, skylden, fortvivlelsen, ensomheden og på et overbebyrdet belønningssystem m.m. Det er udløbet som gør at vi orker at leve med afhængighedspersonligheden, som vi tror, er os. Når vi er inde i afhængigheden tror vi at vi er afhængigheden, men vi har en afhængighed, en sygdom i hjernen. og det er nødvendigt for os at vi arbejder på at få mere og mere af vores gamle personlighed frem.

Besatheden omkring mad, drikke eller andre afhængighedshandlinger – alle tankerne omkring hvad eller tankerne omkring hvordan får jeg fat i det og ikke mindst hvornår får jeg fat i det, vokser sig større og større som tiden går. Det er også en del af afhængighedspersonligheden.

Afhængighedspersonligheden viser sig endda i vores opførelse, vi begynder at lyve for andre om og hvordan vi spiser, vi gemmer og vi snyder med maden for at ingen skal opdage. Vi skyder det på andre. Vi kan ikke se vores egen andel i problemerne, måske kan vi ikke engang se at vi har et problem.

Jeg arbejder stadig med trangen til isolering. Jeg vil hellere være hjemme selv, og jeg skal være bevidst om at planlægge samvær med andre. Jeg vil hellere ligge på sofaen med et tæppe. Det skaber en følelse af ensomhed og hvad gør man med følelsen af ensomhed? Som afhængig spiser man på denne følelse. For at kunne være afholdende skal jeg og du opføre os som et menneske uden afhængighed, -altså skal jeg være sammen med andre og nyde det.

Du kan læse mere om afhængighedspersonligheden i denne bog: “Den addiktive personlighed” af Craig Nakken

Kan du genkende afhængighedspersonligheden hos dig selv ?