fbpx
Hvor sidder besatheden ?

Besathed – ferie og fridage

Omsider er alle fridagene overstået for i år.

Højtiderne og fridagene i løbet af foråret er som sukkerafhængig svære at komme igennem. Fristelserne hober sig op både i form af mad, slik og generel hygge.

I processen med blive afholdende i forhold til sukker blev det rigtig tydelig for mig, hvor meget det at spise sukkerholdige ting fylder i vores sociale liv med familie, venner og bekendte.

I øjeblikke kan jeg tænke, “godt jeg er over det”. Men det er livsfarligt at tænke sådan. “Det” går aldrig over. Sukkerafhængigheden vil altid være der, og jeg holder den kun fra livet “én dag ad gangen”.

Sådan fungerer besatheden

Aftenen før St. Bededag er der i vores familie tradition for varme hveder og derfor bliver vores børn også inviterer i år.

Jeg æælsker varme hveder. Men jeg skal jo ikke ha varme hveder, fordi jeg spiser ikke brød. Det skal jo dog ikke forhindre min mand og mine børn i at få disse kardemomme-duftende luftbobler.

Jeg har ikke spist brød længe, derfor er det ikke første gang at jeg er i situationen. Jeg tror/ mener at jeg har styr på det, der er ingen fare på færde.

Jeg er i gang med at varme hvederne, og dække bord. Jeg går i mine egene tanker. Pludselig står jeg med en hvede oppe ved næsen og indånder duften. Jeg tænker, “jeg tager bare en halv, jeg kan godt spise en halv, det sker der ikke noget ved”. Mundvandet samler sig allerede, og forventningens glæde bobler i min hjerne. Pludselig lyder min datters stemme, “hvad laver du med hveden ?” “Ikke noget” siger jeg “jeg dufter bare”, men det var ikke rigtigt, min hjerne var langt henne i planlægningen og glæden.

Slår besatheden dele af hjernen fra ?

Det er i hvert fald skræmmende, og det føles som om hjernen lukker af for nogle funktioner/ eller for nogle tanker med det formål at få det den længes efter.

For mig var episoden lige en reminder på, hvor hurtigt det kan gå. Det var også en reminder om at jeg skal ikke være alene med de rigtig store fristelser. Jeg er nødt til at sige til de andre hvordan jeg har det, og hvor jeg bliver udfordret. Jeg vil skrive “varme hveder” på min liste af risikofaktorer.

Hvad var der sket, hvis jeg havde spist en ½ hvede ? Måske intet, måske havde det været starten på en stille glidebane tilbage til sukkeret. En glidebane som på sidelinjen ville have haft vrede, irritation, nedstemthed, negative tanker, selvkritik. Var ½ hvede det værd, nej !