fbpx

Kære “Usikre”

Findes sukkerafhængighed ?

Tusinde tak for dit spørgsmål, og jeg kan næsten sige velkommen i klubben. Jeg har fået det spørgsmål mange gange.

Jeg kan godt forstå, at du er usikker. Jeg har også læst mange steder at der bliver stillet spørgsmålstegn ved om sukkerafhængighed findes.

Når jeg fortæller at jeg er sukkerafhængig, så er det noget, der skaber stor opmærksomhed og debat. Jeg møder mange mennesker, som har meget stærke holdninger til om det findes eller ej.

Interessant nok har de fleste mennesker, som ønsker at diskutere det ikke selv problemer med at håndtere sukker i deres liv.

Jeg er uddannet indenfor afhængighedsmedicin og har derfor min viden derfra. Det synes jeg er vigtigt, når man skal hjælpe mennesker med en afhængighed. Faktisk synes jeg, at det er afgørende.

De sidste 10-15 år er der kommet meget ny viden om hjernen. Det har betydet at forskerne er blevet meget klogere på, hvordan hjernen fungerer  og reagerer.

Ved at scanne hjernen har man fundet ud af, at mennesker som har en afhængighed, har et belønningscenter i hjernen, som er meget mere følsomt og reagere voldsommere end hos mennesker uden afhængighed.

Det betyder, at vi  (os  der har en sukkerafhængighed) er uden skyld i at vi ikke kan styre vores trang til sukker. Det er ikke noget vi kan gøre for. Vi er født med en hjerne som reagere anderledes, når vi indtager vores “stof”.

Det betyder, at det er vigtigt at vi får sukkeret ud af vores kost. Når jeg siger  sukker, så er det ikke kun “det hvide sukker”, men det er alle de hurtige kulhydrater (kage, slik, chips, pasta, pizza, stivelse, mel, kartofler, ris og brød)

Hvis du er interesseret  i at høre mere om hvad sukkerafhængighed er, hvad det betyder for os, hvilke tegn der er og hvad du kan gøre, så holder jeg hver måned et webinar (online foredrag) om dette.

Du kan læse mere her og tilmelde dig.

Venlig hilsen

Helle

58 / 100