Censur er ikke et ord vi normalt forbinder med vores land. men jo længere tid der går jo mere undrer det mig, hvor lidt der i Danmark skrives om LCHF af mennesker, der er professionelle indenfor feltet ernæring, overvægt, fedme, sukkersyge mv.
Det jeg kan finde på nettet på dansk er skrevet af folk, som er “amatører”, forstået på den måde at de ikke er uddannede indenfor feltet. Jeg bruger ikke ordet amatør som noget negativt, men som en modsætning til de mennesker som professionelt beskæftiger sig med et emne.
Både i Sverige, Norge, England og Tyskland er der professionelle som blogger om LCHF, og de gode perspektiver der findes i denne måde at spise på med hensyn til at få kontrol over den voldsomme vækst der er i overvægt og type 2 sukkersyge, – men ikke i Danmark – hvorfor ?
Én mulighed er selvfølgelig at det ikke passer, at der i LCHF er disse muligheder for at få kontrol med disse folkesygdomme, som overvægt og type 2 sukkersyge også er her i landet.
En anden mulighed er at det ikke er tilladt for de sundhedsprofessionelle at give udtryk for deres personlige holdninger, hvis de vil beholde deres licens til at drive virksomhed.
Måske er det sådan, at man som ansat eller selvstændig indenfor sundhedsvæsnet kun må give udtryk for det som Sundhedsstyrelsen mener er “god latin”.
Men hvorfor ændrer Sundhedsstyrelsen så ikke signaler, det er flere år siden at den svenske Sundhedsstyrelse, efter at have gennemgået, jeg tror det var 18.000 studier, ændrede deres anbefaling i forhold til behandling af overvægt. De anbefaler nu Low Carb som den bedste behandlingsmetode.
Hvorfor sker der ikke noget i Danmark ?
Hver dag får flere danskere diagnosen type 2 sukkersyge, eller får at vide at de nærmer sig sukkersyge. Hver dag er der mennesker, som bliver mere og mere syge af den sukkersyge de har haft gennem mange år.
Den eneste hjælp de får er medicin og mere medicin, og det er ikke medicin de bliver raske af, tværtimod deres sukkersyge bliver hele tiden værre.
Det er som om hele systemet har givet op, eller bliver holdt i et jerngreb, hvor det ikke længere er patienternes bedste det drejer sig om.
Og ja, jeg ved at der er mange, mange der spinder guld på de overvægtige, som er villige til hvad som helst for at få deres helbred tilbage.
Men hver dag læser jeg på den svenske læge Andreas Eenfeldts blog, kostdoktorn.se om mennesker der har fået deres liv, deres helbred forbedret på enhver måde, mennesker der får deres selvværd og livskvalitets tilbage.
Kunne vi ikke her i landet sige, mens vi venter på at finde ud af, hvad de vise sten er, så anbefaler vi folk LCHF. Det får de det i hvert fald ikke værre af.