Kender du disse 5 myter om sukker og vægttab?
Din hjerne skal ha sukker.
Din hjerne SKAL ha sukker.
Hvad betyder den sætning egentlig ?
At du skal ha kage, at du skal ha slik, at du skal ha brød, at du skal ha pizza ?
Næppe, hvis det var tilfældet så havde vi, mennesker, aldrig levet længe nok til at overleve som art på savannen i Afrika.
Alle disse forskellige fødevarer er allesammen først blevet en del af vores kost i de sidste 100-150 år.
Det som er rigtigt i udtrykket at din hjerne skal ha glucose, og det er noget andet end sukker.
Glucose er noget kroppen danner af den mad du spiser, men det er noget kroppen selv kan danne, hvis maden ikke indeholder det.
Tidligere i mennesket historie var fødevarer med et højt sukkerindhold svære at få tilgang til. Det fandtes mest i frugt, honning og nogle rødder. Og det kan kun fåes i sæson og det var svært at få fat i.
Du skal jo op i træerne for at få både frugt og honning og du skal finde og grave de rigtige rødder op.
Og hvad så hvis du ikke fandt noget eller ikke kunne få fat på det, døde du så ? Selvfølgelig ikke. Ingen succesfuld art er så afhængig af en enkelt ting.
Menneskekroppen har udviklet sig på en måde, så hvis kroppen ikke får tilført kulhydrater, som er det, der bliver omdannet til glucose, så laver den det selv, både i leveren og i nyrerne.
Så vi kan konkludere at hjernen skal IKKE ha sukker, men den skal bruge glucose for at fungere – og det laver kroppen selv.
På det her tidspunkt hvor vi lever er problemet nok ikke så meget at vi ikke får nok glucose, snarere at kroppen får for meget.
Men den tager vi en anden gang 😀